Krydsord er en klassisk og populær hjernegymnastik, som både udfordrer vores viden og vores ordforråd. Men har du nogensinde siddet med blyanten i hånden og følt dig helt blank, fordi de samme, små, mærkelige ord dukker op igen og igen? Eller har du undret dig over, hvordan andre altid synes at kende de forkortelser, dyrenavne eller geografiske steder, som krydsordskonstruktørerne elsker at bruge?
I denne artikel guider vi dig gennem de ord, du altid skal kende, når du løser krydsord. Vi kigger nærmere på de klassiske krydsordsord, som går igen uge efter uge, og vi giver dig indblik i de forkortelser, gamle udtryk og specielle navne, du med garanti vil støde på. Du får også tips til, hvordan du bedre kan genkende ordspil og bogstavlege, så du kan udvide dit krydsords-ordforråd og blive endnu skarpere næste gang, du tager kampen op med felterne.
Klassiske krydsordsord, der går igen
Når du begynder at løse krydsord, vil du hurtigt opdage, at der er visse ord, som dukker op igen og igen – uanset sværhedsgraden eller temaet. Disse klassiske krydsordsord er ofte korte, har få bogstaver og bruges flittigt af krydsordskonstruktører, fordi de er nemme at flette ind, hvor pladsen er trang.
Eksempler på sådanne ord er “ø” (en ø i havet), “å” (et lille vandløb), “en” (et bestemt kendeord), “es” (det højeste kort), “is” (frossent vand), “år” (tidsenhed), “ko” (et husdyr), “rå” (et dyr eller noget ubearbejdet), “ør” (afmagret eller gold), “ar” (et mærke efter sår) og “al” (en plante).
- Her finder du mere information om eufemisme krydsord
>>
Disse ord har ofte flere betydninger eller kan tolkes på forskellige måder, hvilket gør dem ekstra brugbare i krydsordssammenhæng.
Derudover går forkortelser som “evt.” (eventuelt), “ml.” (mellem) og “fx” (for eksempel) ofte igen.
Også små tillægsord og bindeord som “og”, “i”, “af” og “på” er hyppige. Det kan derfor betale sig at lære disse klassiske krydsordsord udenad, da de ikke kun kan hjælpe dig med at løse de enkelte felter, men også give dig et fingerpeg om, hvilke bogstaver der kan tænkes at indgå i det samlede puslespil. At kende disse ord er med andre ord en hurtig genvej til at få hul på selv de mest drilske krydsordsopgaver.
Geografiske navne og forkortelser
Geografiske navne og forkortelser spiller en stor rolle i mange krydsord, og det kan derfor være en stor fordel at kende de mest almindelige. Det gælder både navne på lande, byer, floder og bjerge, men især også de forkortelser, der ofte anvendes som løsninger.
For eksempel bruges “OSL” tit for Oslo, “ROM” for Rom og “NY” for New York. Landeforkortelser som “DK” for Danmark, “S” for Sverige og “D” for Tyskland optræder også hyppigt – ligesom de klassiske verdensdele: “EU” for Europa og “AS” for Asien.
Vær desuden opmærksom på, at ældre eller alternative navne også kan forekomme, såsom “PERSIEN” for Iran eller “CEYLON” for Sri Lanka. At kunne genkende både de gængse og nogle af de mere obskure geografiske betegnelser og forkortelser kan ofte være nøglen til at løse selv de sværeste rækker i et krydsord.
Gamle ord og sjældne vendinger
Når du løser krydsord, vil du hurtigt opdage, at gamle ord og sjældne vendinger ofte sniger sig ind som små fælder i felterne. Krydsordskonstruktører elsker at bruge ord, som sjældent bruges i daglig tale, men som stadig lever i ordbøgernes glemte hjørner.
Det kan være alt fra arkaiske betegnelser som “ænse” (lægge mærke til), “sværmeri” (romantisk forelskelse) eller “huld” (venlig). Ligeledes dukker gammeldags vendinger som “gå i kloster”, “tage hatten af” eller “stå på pinde for” ofte op, fordi de passer perfekt i rammen – både hvad angår betydning og antal bogstaver.
- Læs om Hvordan man løser krydsord på https://portugisiskfodbold.dk/ >>
Mange krydsordsløsere kender også de små, næsten forsvundne ord som “avs” (smerte), “ø” (lille ø), “svig” (utroskab eller bedrag) og “ildhu” (stor entusiasme).
Nogle af disse ord stammer fra ældre dansk eller endda dialekter, mens andre blot er gledet ud af sproget med tiden.
Derfor kan det være en stor fordel at have et øje for de gamle gloser og at slå dem op, hvis du støder på et ord, du ikke kender – måske dukker det samme ord op igen i næste krydsord! At kende til disse sjældne og gamle ord gør det ikke bare lettere at løse opgaverne; det udvider også dit ordforråd og giver dig en fornemmelse for sprogets historie og finurligheder, hvilket er en stor del af charmen ved at løse krydsord.
Dyre- og plantenavne, du ofte møder
Når du løser krydsord, vil du hurtigt opdage, at visse dyre- og plantenavne går igen gang på gang – ofte fordi de er korte, har gode bogstavkombinationer eller dækker over mange betydninger.
For eksempel er “elg”, “ørn”, “rådyr”, “abe” og “lam” blandt de mest brugte dyr i krydsord, netop fordi de både er korte og lette at kombinere med andre ord. På plantesiden er “eg”, “bøg”, “pil”, “gran” og “lind” klassiske svar, især når krydsordstilleren leder efter trænavne på to eller tre bogstaver.
Også blomster som “iris”, “anemone”, “rose” og “aster” ses tit, ligesom krydderurter som “dild”, “timian” og “basilikum” kan dukke op i mere madrelaterede krydsord.
Nogle gange bruges de latinske navne eller forkortelser, så det kan være en fordel at kende dem – f.eks. “canis” for hund eller “felis” for kat.
Derudover er der mange fugle- og fiskenavne, som ofte optræder, fx “solsort”, “stær”, “ål”, “torsk” og “skær”. En god krydsordsløser har derfor styr på både de almindelige og de lidt mere sjældne dyre- og plantenavne, da de tit fungerer som nøgleord, der åbner op for resten af opgaven. Jo flere navne du kender, jo lettere bliver det at spotte de rigtige svar, selv når definitionerne er kryptiske eller forkortede.
Fif til at genkende bogstavlege og ordspil
Når du løser krydsord, støder du ofte på ledetråde, der leger med sproget på forskellige måder. Det kan være ordspil, hvor et ord har dobbelt betydning, eller hvor svaret kræver, at du tænker kreativt over bogstaverne i ordet.
For eksempel kan “hovedstad” både betyde en by, men også henlede til det første bogstav i et ord. Vær også opmærksom på anagrammer, hvor bogstaverne i ledetråden skal byttes rundt for at danne det rigtige svar, eller på ledetråde, hvor man skal tage begyndelsesbogstaverne fra flere ord for at finde løsningen.
Et godt tip er altid at tænke over, om ledetråden kan forstås på mere end én måde, og om der er skjulte hints i formuleringen. Med lidt øvelse bliver det lettere at spotte de små sproglige tricks, som gør krydsord endnu sjovere at løse.
Sådan udvider du dit krydsords-ordforråd
At udvide sit krydsords-ordforråd kræver både nysgerrighed og vedholdenhed. En god metode er at notere ukendte ord, når du støder på dem, og slå dem op efterfølgende – gerne i en ordbog eller online.
Mange krydsordsentusiaster laver en lille notesbog eller liste over tilbagevendende, svære ord, som de kan vende tilbage til. Det kan også være en fordel at læse gamle krydsordsløsninger igennem, da visse ord ofte genbruges.
Desuden findes der mange hjemmesider og apps, hvor du kan træne krydsordsrelaterede ord og begreber. Jo mere du øver dig og er opmærksom på nye ord, desto lettere bliver det at genkende dem næste gang, de dukker op i et krydsord.
