Et angstanfald kan ramme som et lyn fra en klar himmel. Pludselig bliver kroppen overvældet af hjertebanken, åndenød, svimmelhed, svedeture og en altoverskyggende følelse af, at noget frygteligt er ved at ske. Mange tror i det øjeblik, at de er ved at få et hjertetilfælde eller besvime. Andre beskriver det som at miste kontrollen over sig selv, som om de er ved at gå fra forstanden. Selvom et angstanfald i sig selv ikke er farligt, kan det føles dybt skræmmende — og frygten for nye anfald kan i sig selv komme til at styre ens liv.
Som psykolog har jeg talt med mange, der begynder at undgå situationer, hvor de tidligere har oplevet angst. De undgår supermarkedet, toget, sociale sammenkomster eller steder, hvor de ikke hurtigt kan komme væk. Det kan virke som en beskyttelse, men i længden bliver det en fælde. Når man undgår det, man frygter, forsvinder angsten ikke — den vokser. Og med tiden bliver det område, man føler sig tryg i, mindre og mindre. Derfor er det så vigtigt at tage hånd om angst, før den får lov at begrænse ens liv.
Det første skridt er ofte at få viden om, hvad der egentlig sker i kroppen under et angstanfald. Kroppen aktiverer sit alarmsystem, som om man stod over for en reel livstrussel. Pulsen stiger, blodtrykket øges, og sanserne skærpes — alt sammen for at forberede kroppen på kamp eller flugt. Men når denne reaktion udløses uden grund, føles det kaotisk og ukontrollerbart. Hos en psykolog
kan man lære at genkende signalerne tidligt og øve sig i at blive i oplevelsen, uden at den løber af med en. Man lærer, at selvom kroppen reagerer voldsomt, er man ikke i livsfare.
I et forløb med fokus på angst-anfald arbejder man ofte med både kropslige og mentale teknikker. Det kan være åndedrætsøvelser, afspænding, tankemæssig omstrukturering og gradvis eksponering for det, der udløser angsten. Formålet er ikke at fjerne angsten helt, men at fjerne dens greb. Når man begynder at erfare, at man godt kan klare et anfald og at det går over igen, mister angsten noget af sin magt. Mange beskriver det som at få friheden tilbage, når de ikke længere behøver planlægge hele deres liv efter, hvor angsten kan finde på at dukke op.
Det kan være en lang proces, og det kræver tålmodighed, men det er muligt at få et liv, hvor angst ikke længere dikterer, hvad man kan og ikke kan. At få støtte, forståelse og konkrete redskaber kan gøre hele forskellen. Man skal ikke kæmpe alene, og man behøver ikke vente, til man føler sig fuldstændig lammet af angst, før man søger hjælp. At turde tage hul på et samtaleforløb er i sig selv et skridt mod at tage kontrollen tilbage.
