I byggeriet er sikkerhed mod brand en af de mest kritiske faktorer. Det handler ikke kun om at beskytte selve bygningen og de værdier, den rummer, men i allerhøjeste grad om at sikre de mennesker, der opholder sig i den.
Mens aktiv brandsikring – som f.eks. sprinklere og brandalarmer – er det, vi ofte tænker på, når vi taler om brandbekæmpelse, spiller den usynlige og konstante beskyttelse en langt mere grundlæggende rolle. Denne fundamentale sikkerhedskategori omtales som passiv brandsikring
.
Den udgør rygraden i en bygnings brandsikkerhedsstrategi og er designet til at forhindre, at branden spreder sig, give beboerne tid til at flygte og sikre, at redningsmandskabet kan arbejde sikkert. Uden denne indbyggede modstandskraft ville selv de mest avancerede alarmsystemer have begrænset effekt, da ilden lynhurtigt kunne opsluge en hel konstruktion.
Passiv brandsikring er således et lovkrav og en etisk nødvendighed, der integreres i bygningens design og konstruktion fra starten. Det er en investering i fremtidig tryghed.
Hvad passiv brandsikring grundlæggende er
Helt essentielt er passiv brandsikring de elementer og materialer i bygningen, som i sig selv er brandhæmmende eller brandbestandige. De fungerer uden menneskelig indgriben eller aktivering.
Deres primære formål er at danne barrierer, der opdeler bygningen i mindre brandceller. Dette gøres for at begrænse brandens udbredelse både lodret og vandret.
Tænk på det som en række usynlige brandmure og gulve, der holder ilden indespærret, hvor den opstod. De køber dyrebar tid.
Disse barrierer omfatter alt fra de materialer, der bruges i vægge og lofter, til den præcise forsegling omkring gennemføringer som rør og kabler. Hvis en væg er designet til at modstå ild i 60 minutter, sikrer den passiv brandsikring, at strukturen forbliver intakt i det tidsrum.
Dette giver tid til evakuering og forhindrer, at varmen og røg hurtigt spreder sig til andre dele af bygningen, hvor folk stadig kan befinde sig. Det er en kritisk forudsætning for bygningens samlede brandstrategi, og det understreger vigtigheden af, at alle installationer og konstruktionsdetaljer udføres korrekt. En lille fejl i en tætning kan have katastrofale konsekvenser, da den svage lænke hurtigt kan lade ilden bryde ud af sin brandcelle.
Det er derfor, der er så strenge krav til både materialevalg og udførelse i byggeprocessen, især i større ejendomme og boligblokke.
De tre vigtigste funktioner i brandmodstand
Den beskyttelse, der ydes gennem passiv brandsikring, kan koges ned til tre centrale funktioner, som alle er afgørende for bygningens integritet under en brand.
Den første er integritet, som handler om barriereevnen. Materialet eller konstruktionen skal kunne forhindre, at flammer eller varme gasser trænger igennem fra den side, hvor branden er, til den ikke-eksponerede side. Hvis væggen revner eller får huller, har den mistet sin integritet og lader ilden sprede sig.
Den anden er isolation, der drejer sig om temperatur. En barriere skal ikke kun holde flammerne ude; den skal også forhindre, at varmen leder igennem til den anden side. Hvis temperaturen på den sikre side stiger for højt, kan materialer der antændes, hvilket fører til spredning af branden – selv uden direkte kontakt med flammerne. Isolationen sikrer dermed, at flugtveje forbliver sikre og beboelige i længere tid.
Den tredje vigtige funktion er bæreevne. I større bygninger og især i bærende konstruktioner skal bygningsdele som søjler, bjælker og bærende vægge bibeholde deres styrke i den krævede tid. Hvis en bærende søjle kollapser efter kun 20 minutter, selvom den skulle holde i 60 minutter, kan det medføre, at dele af bygningen styrter sammen.
Dette er altafgørende for redningsfolkenes sikkerhed og for at minimere skader på ejendommen. En korrekt implementeret passiv brandsikring sikrer, at disse elementer kan modstå den ekstreme varme og det tryk, som en fuldt udviklet brand skaber. Denne triadiske tilgang til brandsikkerhed er fundamental for at opretholde en strukturel stabilitet og dermed beskytte menneskeliv.
Fokus på gennemføringer og fuger som svage punkter
Selvom vægge og gulve er designet til at være brandmodstandsdygtige, opstår der ofte kritiske svagheder, hvor disse brandbarrierer brydes.
Dette sker ved gennemføringer – de steder, hvor el-kabler, ventilationskanaler og vandrør skal passere igennem vægge og gulve. Disse huller, skabt for at give plads til installationerne, kan hurtigt blive ruter, hvor ild, røg og giftige gasser slipper igennem til næste brandcelle.
Ligeledes er fuger mellem bygningsdele et andet kritisk område. Hvis fugerne ikke er korrekt udført med brandtætnende materialer, kan de fungere som en motorvej for flammer.
Korrekt udført brandtætning af disse åbninger er derfor en hjørnesten i enhver effektiv passiv brandsikring. Man anvender specialiserede brandmasser, brandhæmmende maling eller fugematerialer samt brandmanchetter, der svulmer op ved varme.
